OPSTART LØBETRÆNING I KØGE NORD

Kære SØF’er

Nu har du muligheden for en hyggelig aften i selskab med dine dommerkollegaer. Onsdag d. 5. november kl. 19:30 er der nemlig reserveret bord på Jenners Dockside, Havnen 21, 4600 Køge.

 Du kan vælge mellem disse to menuer:

  • Stegt flæsk med persillesovs ad libitum til 205,-
  • Ovnbagt laks med bådkartofler til 225,-

Tilmelding incl. valg af menu skal ske til Peter Feigh på feigh@privat.dk senest søndag d. 2. november.

Pudsigt nok er det samme aften, hvor årets vinterløbetræning starter op i Køge Nord. Vi snører løbeskoene kl. 18:00 – resten af sæsonen er det dog kl. 18:30 – og fortsætter hver onsdag indtil udgangen af marts måned. Træningen er varieret efter niveau og behov, så alle kan deltage. Der er ligeledes bade- og omklædningsmuligheder, så det er alletiders mulighed for at komme velduftende hjem. 

Man kan godt deltage i fællesspisningen uden at løbetræne, selvom vi naturligvis håber at se så mange af jer som muligt til begge dele.

Med sportslig hilsen

Søren Kruuse og Peter Feigh