Billeder fra generalforsamling

Der var generalforsamling i SØF d. 26. januar i Herlufsholm Idrætscenter.

Efter valg af dirigent og stemmetæller (som ikke kom på arbejde), var det tid til bestyrelsens beretning af året, der er gået, ved bestyrelsesformand, Martin Olsgaard.

Under beretningen blev uddelt hæder til Torben Rasmussen i form af en sølvnål for hans mange år og store arbejde som dommer og SØF-medlem.

Jens Pedersen blev ligeledes hædret med en sølvnål for hans mangeårige arbejde i bestyrelsen og SØFs udvalg. Jens stopper i bestyrelsen, hvor Jakob Sundberg blev valgt ind i stedet, men fortsætter sit arbejde i uddannelsesudvalget og IT-udvalget.

Afslutningsvist havde Nicolai Nielsen fra DFUs bestyrelse bedt om ordet og fortalte blandt andet om DFUs 2020-plan.