Vedrørende tøjaftalen.

05-11-2025.

Vi har fra DFUs Formand, Jens Rohde modtaget nedenstående:

Jeg har i går og forgårs haft fornøjelsen af at tale med jer alle undtagen to, som det ikke er lykkedes at kontakte.

Jeg vil gerne takke jer for den forståelse og pragmatisme, som I alle har udvist efter skattemyndighedernes afgørelse, som vi har forsøgt at ændre ad flere omgang, men som ikke lader sig forhandle yderligere: Den lyder som følger oversat til dansk i det følgende af mig:

DBU må ikke udlevere gratis tøj til danske fodbolddommere, da det er i strid med præmissen for regulativet om omkostningsgodtgørelsen, som fodbolddommerne i Danmark er omfattet af.

Der kan af DBU ikke kompenseres for denne afgørelse ved for eksempel målrettet højere omkostningsgodtgørelse over en række kampe, da det anses som en omgåelse af Skats afgørelse.

Ovenstående er et vilkår, som hverken DBU eller DFU kan ændre på.

Der udsendes fra DBU en mail til alle dommere med mulighed for at afbestille eller genbekræfte tidligere afgivet ordre på tøj. Det forventes at ske i november.

Der var afsat en budgetpost i DBU til udlevering af gratis tøj, og denne post overgår i indeværende år til DFU og lyder på mellem 550.000 og 650.000 dkr. (der er et par detaljer, som jeg skal have på plads med DBU).

Formålet med denne investering er ikke en kompensation for den enkelte dommer, som DBU ikke må, men at skabe et økonomisk grundlag for aktivitet til bedre trivsel, øget fastholdelse og dygtiggørelse af dommerne.

Det er aftalen med DBU, at hver dommerklub af disse midler fra DFU modtager 12.000 kroner i indeværende år med henblik på at understøtte de lokale indsatser i førnævnte formål og motivere medlemmerne til at investere i en dommerdragt, som har fortrykte logoer, og som vil give alle fodbolddommere i Danmark en fælles identitet.

Herudover afsættes et centralt beløb til at sikre øget aktivitet i DFU og intensiveret samarbejde om en række initiativer med DBU – uden kontingentforhøjelse for medlemskab af DFU. Dette kommer alle til gode. Bestyrelsen fremlægger til delegeretmødet således et budget for næste år med fastholdelse af kontingent, samtidig med, at der sendes 12.000 kroner ud til hver dommerklub.

Jeg forhandler med DBU i øjeblikket den endelige tekst til tillæg til tøjaftalen af 7. november 2025, hvori lød det forbehold, at Skat ville godkende aftalen.

Der vil, snarest efter at tillægsaftalen er på plads, blive udsendt min skriftlige formandsberetning forud for delegeretmødet. Den kan af gode grunde først udsendes, når alt er på plads, hvorfor den i år kommer lidt senere end sidste år.

Hvis der er dommerklubber, som ønsker en ekstra plads på delegeretmødet og til festen fredag aften, eller har I medlemmer, som ønsker deltagelse i sidste øjeblik, har vi stadig ganske få hotelværelser og pladser tilbage, men Jens Ø skal have besked senest i weekenden.

Endnu engang tak for jeres medvirken til at bakke op om ovenstående i vores telefonsamtaler. Jeg håber, at det er lykkes at afklare de fleste spørgsmål. I kan roligt videresende min mail til såvel medlemmer som bestyrelseskolleger, og alle er naturligvis velkommen til at kontakte mig telefonisk, hvis der er yderligere spørgsmål. Jeg vil anbefale, at vi ikke skaber en yderligere mailtråd om dette spørgsmål, da Skats afgørelse er irreversibel (som de kalder det, hvilket bare betyder, at den ikke kan gøres om). Men spørgsmål kan jeg altid søge at besvare mundtligt.

Bestyrelsen glæder os til at se mange af jer til fest, prisuddeling og til delegeretmødet 7. og 8. november. Vi er glade for, at så mange har tilmeldt op til flere deltagere. Vi bliver mere end 60 fredag og 70 lørdag, og for første gang i mange år, bliver det også med kvindelig deltagelse, da en række af vores kvindelige elitedommere deltager.  Det synes jeg klæder vores forsamling.

God dag.

Med venlig hilsen

Jens Rohde

Formand for DFU

Danske Fodbolddommere

Tlf. 2349 1240

Spørgeskema fra 2 journaliststuderende vedrørende dommergerningen

Hej Alle.

Vi er to journaliststuderende fra Syddansk Universitet, der lige nu laver vores bachelorprojekt om de danske fodbolddommeres virkelighed – fra bredden til Superligaen.

Vi arbejder på en artikelserie, der sætter fokus på dommernes hverdag, motivation, og udviklingsmuligheder – og på alt det, der sjældent bliver fortalt, men som får dansk fodbold til at fungere.

Vi leder lige nu efter breddedommere fra hele landet, der har lyst til at fortælle, hvordan det faktisk er at stå midt i det hele – uden at det er pakket ind i en sensationsfortælling: glæden, udfordringerne og sammenholdet.

Det er en nysgerrig og fair fortælling om menneskerne bag fløjten.

Derfor håber vi, at du måske kan hjælpe os ved at pege på én eller to dommere i jeres klub, der kunne have lyst til at fortælle lidt om deres oplevelser.

Interviewet tager 15-30 minutter og kan tages på telefon eller en skriftlig besvarelse af spørgsmålene – alt efter hvad der passer bedst.

Vi har vedhæftet spørgsmålene som word-fil.

På forhånd tusind tak for hjælpen.

De bedste hilsner

Rasmus Plougstrup Hansen & Jens Emil Dorph-PetersenJournaliststuderende, SDU

Tlf.: 50 45 97 04

OPSTART LØBETRÆNING I KØGE NORD

Kære SØF’er

Nu har du muligheden for en hyggelig aften i selskab med dine dommerkollegaer. Onsdag d. 5. november kl. 19:30 er der nemlig reserveret bord på Jenners Dockside, Havnen 21, 4600 Køge.

 Du kan vælge mellem disse to menuer:

  • Stegt flæsk med persillesovs ad libitum til 205,-
  • Ovnbagt laks med bådkartofler til 225,-

Tilmelding incl. valg af menu skal ske til Peter Feigh på feigh@privat.dk senest søndag d. 2. november.

Pudsigt nok er det samme aften, hvor årets vinterløbetræning starter op i Køge Nord. Vi snører løbeskoene kl. 18:00 – resten af sæsonen er det dog kl. 18:30 – og fortsætter hver onsdag indtil udgangen af marts måned. Træningen er varieret efter niveau og behov, så alle kan deltage. Der er ligeledes bade- og omklædningsmuligheder, så det er alletiders mulighed for at komme velduftende hjem. 

Man kan godt deltage i fællesspisningen uden at løbetræne, selvom vi naturligvis håber at se så mange af jer som muligt til begge dele.

Med sportslig hilsen

Søren Kruuse og Peter Feigh

JULEBANKO 2025

Kære SØF-medlem

Vi prøver igen i år, og håber ikke at vi igen bliver nødt til at aflyse.

Tag hele familien med til en hyggelig aften med julebanko

Tirsdag d. 25. november 2025

Sted:             Haslev Klubhus, Stadionvej 10 – 4690 Haslev

Tid:               19:00

Vi spiller 10 spil (1 række, 2 rækker og fuld plade) med pause undervejs og herudover er der amerikansk lotteri. Der er flotte præmier både til banko og lotteri samt fine sidegevinster.

SØF er vært ved 1 øl eller 1 vand. Herudover vil der være mulighed for yderligere køb af øl og vand før spillet samt i pausen, foruden at der kan købes glögg og æbleskiver.

Tilmelding med angivelse af antal deltagere (voksne/børn) skal ske til formanden for Aktivitets- & Uddannelsesudvalget, Peder Madsen på mailadressen:

pema@rhs.dk        senest tirsdag d. 18. november 2025.

Bankospillet koster 75 kr. for 6 plader og man behøver ikke brikker til spillet – kun et skriveredskab eller en overstregningstusch.

Bemærk at al betaling (drikkevarer, bankoplader, lotteri) udelukkende kan ske med MobilePay på dagen. MobilePay nummeret oplyses senere og ved opslag i Klubhuset.

Kontakt til Aktivitets- & Uddannelsesudvalget kan på dagen ske til formanden

Peder Madsen på telefon: 6141 4349.

Vi glæder os til at se dig/jer.

Julehilsner fra Aktivitets- & Uddannelsesudvalget.

Løbetræning

Kære Alle.

Vi har modtaget nedenstående tilbud fra KAFD, hvor du således har mulighed for at løbetræne hen over vinteren udover de tilbud, vi selv praktiserer gennem vores egen dommerklub.

Hej

Vi løber FIFA-testen hver søndag kl. 9 på Ballerup Atletikstadion. Der er omklædningsrum. Jeres medlemmer er velkomne til at deltage. Den 18/1 kommer Jørn West Larsen og fortæller om sin tid som FIFA-inspektor. Der er jeres medlemmer også velkommen samme sted 10:30.

Mange hilsner

Per og Kim

Aktivitetsudvalget

KAFD

Kære Alle.

Der har været forespørgsel om et skema til indstilling af dommere til Referee Abroad.

Det kommer her – hvor man kan udfylde felterne og sende det til Jens Ø og/eller undertegnede.

Proceduren er ikke så statisk skema belagt endnu, da vi stadig er i opbygningsfasen. Der er kun en enkelt turnering tilbage i år. 

Proceduren lige nu er den, at man som dommer sender en mail til Jens eller mig, eller at den enkelte klub indstiller et medlem til at deltage. Jeg har i mails og på nyhedsbrev skrevet, hvorvidt der kræves erfaring, alder m.v.

Nu har jeg lavet et ansøgningsskema, som man kan udfylde fra klubbens side. 

Alle kan komme i betragtning under forudsætning, at man er medlem af en dommerklub og opfylder kravene til den enkelte turnering. 

Det er ikke for sent med Washington. Vi har fået en række ansøgninger, men der er ikke truffet beslutning. Indtil nu er det bestyrelsen i DFU, som udvælger dommerne. Vi vil senere hen etablere et mindre udvalg, som skal behandle dem, såfremt vi får mange henvendelser, som vi håber og forventer over tid.  Men vi er stadig i begyndelsesfasen. Det er så mig, der via Institut for Sportsdommere ordner alt omkring billetter og rejserefusion m.v.

Men se på indstillingsskema. Vi har ikke opsat særlige kriterier. Det er en vurdering fra gang til gang, hvor vi også prøver at tage hensyn til geografi.

Med venlig hilsen

Jens Rohde

Formand for DFU

Danske Fodbolddommere

Tlf. 2349 1240

Click to access Indstillingsskema-Ref-Abroad.pdf

Kondimonsteret fra Mogenstrup rundede et skarpt hjørne

Lennarth Pedersen a.k.a. ”Kondimonsteret fra Mogenstrup” rundede d. 19. august et skarpt hjørne. Lennarth var bortrejst på dagen, men 3 dommerkollegaer ville alligevel lykønske en god dommerkollega, så da Lennarth fredag d. 22. august skulle dømme Serie 1-kampen mellem B73 Slagelse og Albertslund IF, fik han til sin store overraskelse overrakt nogle gode flasker vin.

Vi ønsker endnu engang Lennarth tillykke med den runde dag og tak for mange gode oplevelser sammen.

Ole H. Sørensen, Søren Kruuse og Peter Feigh