Debut i Superligaen og 2. Division til Jakob og Nicki

Af: Alfred Winther Groth

På under en uge fik to SØF’ere debut i nogle af landets højeste fodboldrækker. Således fik Jakob Sundberg debut i Superligaen, da han søndag den 28. juli stod i spidsen for opgøret mellem Hobro IK og Randers FC mens Nicki Nordlund Hansen styrede slagets gang i 2. Divisionskampen mellem BK FREM og FA 2000. 

I sidste sæson agerede Jakob fjerdedommer i tre Superligakampe, hvilket gav ham blod på tanden for at prøve sig selv af i den bedste række som hoveddommer. Den 24. juni blev det så en realitet, at Sundberg fremover kunne kalde sig Superligadommer. Dermed skulle fire års erfaring i 1. Division udnyttes og bruges på det højeste national plan. Det blev en hæsblæsende debut, hvor Hobro IK og Randers FC delte i porten med slutstillingen 2-2. Men selvom turen til det nordjyske var lang, så var det med garanti turen værd. Desuden fik Sundberg rosende ord med på vejen, da Jyllands Posten i deres kampreferat beskrev præstation som “dommer Jakob Sundbergs glimrende debut i Superligaen”.

Selvom Nicki Nordlund Hansen fra Trekroner noget hurtigere end kollegaen Sundberg fik sin oprykning, var den ikke mindre glædelig. Efter blot en sæson i Danmarksserien blev han i sommers forfremmet til 2. Divisionen. Her blev det som nævnt i weekenden til debut, da BK FREM lørdag eftermiddag bød – og oprykkede – FA 2000 op til dans. Med Nicki som opgøret styrmand endte kampen med samme resultat som det var tilfældet i Sundbergs debut: 2-2.
Stort tillykke skal lyde fra SØF til begge dommere, som vi glæder os meget til at følge mere. Både til sociale arrangementer, løbetræning og på stadion.