DS-Debut til Nikolaj Nielsen-Friis

På en solskinsfyldt forårslørdag havde Nikolaj Nielsen-Friis sin debut i Danmarksserien, da han dømte Avarta – Greve. Kampen endte 1-1 efter en intens og seværdig fodboldkamp. På den ene linje blev han fornemt assisteret af en anden ung SØF’er, Oliver Tvede. Efter kampen blev debuten fejret med Fernet Branca og Avartas famøse kombination af stadionpølser og løgsovs.